
Åbenhed
IKEA har valgt at invitere de studerende inden for, fordi de gerne vil dele deres erfaringer med bæredygtighed og FSC og samtidig påvirke unge upcoming designere til at tænke bæredygtighed ind i deres designs. ”Vi vil med besøget gerne vise de studerende, hvordan vi designer produkter, og vise, at man bliver nødt til at være bevidst i sin designproces om, hvilke ressourcer man bruger. Vi vil gerne være transparente, og det vil vi gerne afspejle ved at engagere os i de studerende”, siger Commerciel og PR ansvarlig i IKEA, Dorte Harder.
På turen blev der udvekslet en masse erfaringer om designprocesser og bæredygtige materialer, blandt andet ved mødet med IKEAs Global Design Manager Marcus Engmann og Global Sustainability Manager Jeanette Skjelmose. Ved mødet fik de studerende også indsigt i koncernens arbejde med bæredygtighed. ”Vi har en lang historie med at tænke på den måde. Derfor synes vi, at vi har et ansvar for at bringe den viden vi har opnået gennem vores arbejde med sustainability videre”, forklarer Dorte Harder.
Engagement i FSC
IKEAs engagement i FSC Design Award er en del af et længerevarende samarbejde med FSC Danmark, ”Vi begyndte et tættere samarbejde med FSC Danmark for 3-4 år siden, fordi vi havde en fælles interesse i at udbrede tanken om bæredygtig skovdrift”, siger Dorte Harder. ”Men vi er ikke eksperter på området, og derfor er vi i et samarbejde med fx FSC og Verdensnaturfonden, som kan hjælpe os på området”, uddyber Dorte Harder.
På FSC Danmarks blog kan du læse meget mere om de studerendes oplevelser under besøget til IKEA.