I slutningen af oktober udgav Danmarks Naturfredningsforening en opdateret skovpolitik. Politikken behandler flere vigtige emner, blandt andet hvordan certificering af de danske skove kan være med til at udvikle dem i en mere bæredygtig retning.
Mange er af den opfattelse, at FSC-mærket ”FSC Recycled” udelukkende handler om genbrugspapir eller genbrugspap. Dette er dog langt fra det eneste, som mærket omhandler. Den danske virksomhed THORS-DESIGN skaber smukke, rustikke møbler, der alle er mærkede med FSC Recycled. De tror nemlig på, at ved at genanvende gamle materialer, så er det muligt at være med til at sikre en meget mere bæredygtig fremtid.