Westpack, én af Europas førende virksomheder inden for emballage og tilbehør til smykker og ure, er nu at finde på FSC Danmarks medlemsliste samt liste over FSC-certificerede virksomheder i Danmark.
20 virksomheder har allerede tilmeldt sig FSC Ugen 2013 – en uge, hvor der landet over sættes fokus på FSC og FSC-certificerede produkter. Har din virksomhed derfor en FSC-certificering eller en FSC-varemærkelicens, kan virksomheden gratis deltage i FSC Ugen og være med til at skabe opmærksomhed om FSC. Som deltager får man stillet en grundpakke med layoutede FSC Ugen elementer til rådighed sammen med FSC-statements, som man frit kan bruge.