Den nye Smallholder Fond er på 420.000€

Baggrund
Små skovejere, mindre familieejede skove og små skovgrupper verden over har siden 2004 været højt på dagsordenen hos FSC. Næsten halvdelen af Europas skovarealer ejes af privatpersoner og består ofte af smålodder. Derfor er de små skovområder også essentielle for udbredelsen af ansvarlig skovdrift. 

De mindre skovejendomme har ofte færre muligheder for at investere langsigtet og kan mangle kompetencer i det daglige til at opfylde kravene til en FSC-skovcertificering. Det vil fonden gøre noget ved.

Læs mere om fonden her.

Ansøgning
Ansøgere til fonden skal være FSC-certificerede eller på vej imod en FSC-certificering. Man kan f.eks. søge støtte til: 

  • Forberedelse til FSC-certificering, eksempelvis teknisk bistand, uddannelse, oprettelse af gruppe-procedurer osv. 
  • Omkostninger relateret til at opfylde FSC-krav, eksempelvis til nye eller tilpassede forvaltningsplaner; braklægning, bufferområder og fredning af områder; og forvaltning af HCVF (skov med høj bevaringsværdi).
  • Investeringer i produktionskæden, eksempelvis maskiner, udstyr, kapacitetsopbygning og uddannelse. 
  • Marketingstrategier og salg, eksempelvis uddannelse og deltagelse i handelsmesser. 

Læs mere om ansøgning her

Se de forskellige ansøgningsfrister her

Se om du kan søge fonden her

Find ansøgningsskemaerne her