
Rundspørgen viser også, at mange forlag anvender FSC-certificerede trykkerier, men at de fleste mangler en skriftlig miljøpolitik. Dette viser, ifølge Søren Ring, at forlagenes engagement halter: ”Den danske forlagsbranche må komme ind i kampen og stille konkrete og målbare mål for sig selv og krav til leverandører om såvel FSC, genbrugsfiberindhold, Svanemærkning, klimamål og stadig lavere CO2-udledning”, siger han.
En skrøne at FSC er dyrere
Carsten Bøg, afdelingschef for miljø-og konsulentafdelingen i Grafisk Arbejdsgiverforening, giver Verdensnaturfonden ret. Han påpeger dog, at flere af de forlag, som ikke har skriftlige visioner på området, alligevel tilkendegiver, at de er opmærksomme på mulighederne, hvilket han ser som et skridt i den rigtige retning.
Samtidig fortæller han, at det ofte er en skrøne, at produktionen bliver dyrere, når man bruger FSC-certificeret papir: "Selv om der stadig er et stykke vej, før de danske forlag når niveauet hos fx bogbranchen i Storbritannien og Holland, så er forlagene nået et godt stykke vej, når man tager med i betragtning, at de kommer fra ingenting” udtaler han.
Flere anvender FSC-certificerede trykkerier
”Hos FSC Danmark oplever vi også, at flere og flere forlag henvender sig for at høre om kravene bag FSC-udgivelse af bøger og magasiner. Det er vi rigtig glade for, og derfor har vi skærpet indsatsen på området,” siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark. Den ny kampagne rettet mod forlagene giver simple råd og vejledning til FSC.
Se kampagnesiden her
Kilde: BogMarkedet 02/2012