
Frederiksberg Bogtrykkeri, der blev FSC-certificeret i november 2008, har en grøn virksomhedsfilosofi. Løbende opstiller virksomheden mål for at opnå miljøforbedringer og rådgiver desuden sine kunder om miljøvenlige løsninger.
Et naturligt medlemskab
”Det har været et naturligt led i arbejdet med miljøet at melde os ind i FSC Danmark. Her kan vi deltage i udviklingen på miljøområdet og løbende holde os opdateret. Og ikke mindst kan vi udvide vort miljønetværk og skabe kontakter til en bredere kreds af interesse- og samarbejdspartnere”, siger produktionschef og miljøansvarlig Henrik Lomholt.
5. generationsvirksomheden med mere end 100 år på bagen har længe mærket en stigende efterspørgsel efter miljømærkede tryksager.
Grafisk pioner
Miljøengagementet er ikke nyt. Frederiksberg Bogtrykkeri var blandt de første i den grafiske branche, der gik aktivt ind i miljøarbejdet. Virksomheden opbyggede allerede i 1998 et miljøledelsessystem, der førte til en ISO14001-certificering. Samme år erhvervede virksomheden også licens til det nordiske miljømærke Svanen.
Med Frederiksberg Bogtrykkeri tæller FSC Danmark nu 38 medlemmer.
> Besøg Frederiksberg Bogtrykkeris hjemmeside
> Læs mere om, hvad din virksomhed kan få ud af et medlemskab